Ja det er desværre rigtigt. I dag var årets første dyk, og det er vel egentlig ikke godt nok. Mange undskyldninger har vi haft, men nu er vi altså igang.
Vi startede blidt ud med Amager Strandpark, som jo er en dejlig nem lokation. Vi tog det som stranddyk og fulgte molen ud og gik så til venstre mod “Havheksen” (en menneskeskabt dykkerfacilitet). Der var perfekt sigte, og vi havde en fest i de forskellige cement- og stenopsætninger i “Havheksen”.
Vi havde dog indledningsvist problemer med Martins dykkerflaske. Den havde tabt al luften, og det var endda efter en Tryk-prøve. Jeg troede egentlig at sådan noget også blev testet i en Tryk-prøve?!
Heldigvis kunne vi låne os frem til en fyldt flaske med den nødvendige bøjletilkobling. Dykkere er et meget venligt folkefærd.

Her er dagens selfie. Det er vist rimelig tydeligt at det er efter dykket dette billede er taget. Vi var næsten nede i en time, så lidt brugte var vi :-)
dykkerture

Vores første ferskvandsdyk skete i Karlstrup Kalkgrav. Et meget spændende sted, hvor man skal kontakte skovridderen før dyk.

I kan læse meget mere om stedet på vores makkers webside:  http://hugested.dk/?p=100

Vi lavede dog et par video i det skønne ferskvand.

Lige inden vi gik ned

Der var masser af fisk

Og krebs

En af vores venner som dykker har startet sin egen blog hvor han skriver om sine dyk.
Besøg ham på: www.hugested.dk

Alle har talt varmt om ammoniakhavnen. Cementmolen skulle efter sigende være utrolig flot under vandet og der skulle være et rigt dyreliv. Derfor besluttede vi os at tage en tur til hertil. Da vi kom derned hoppede vi i dragterne og besluttede at starte på den venstre side af molen og så dykke direkte til molen og føle den rundt så langt som muligt. Der stod en del fiskere så umiddelbart var vi nødt til at stoppe ca midt på og gå tilbage igen.
Dykket startede fint og vi kom hurtigt ned til 6-8 meter. Her begyndte vores bøje dog at drille. Den var viklet fuldkommen ind og vi lå lang tid og kæmpede med at få den fri uden held.
Video



Derfor var vi nødt til at gå op og aflevere bøjen til Bjørn og dermed tage dykket uden. Vi påbegyndte nedstigningen igen. Martin kom ned til de 6-8 meter igen og ventede på Nicklas. Nicklas har haft lidt småproblemer med at trygudligne og her ville ørene altså ikke mere. Vi blev nødt til at opgive dykket. Vi vil forsøge igen i morgen og man må hermed sige at dette var den mest omfattende rekognisering af et nyt dykkersted vi nogen sinde har foretaget.

Vores første dyk på Dykkerturen skal selvfølgelig være ved Søbadet som jo kun ligger nogle hundrede meter fra Hindsgavl Camping. Vi tog bilen derned og begyndte at tage udstyr på. Nicklas havde lidt problemer med sin flaske, men vi lånte lidt specialværktøj fra en venlig tysker. Vi var lidt i tvivl om strømmen (det var eftermiddag). Vi havde ikke i sinde at tage et strømdyk, så vi håbede ikke det ville være for voldsomt.


Vi havde en del problemer med at finde kæden ned. Vi fandt den dog til sidst, men problemet var at der var kommet ny kæde, som er lidt mindre end den gamle. Vi begyndte vores nedstigning og kom fint ned til de 8-10 meter. Nicklas havde desværre lidt problemer med at trygudligne, men med en god pause på ca 8 meter kom vi fint længere ned. Endnu en gang var der masser af liv. Det var dog primært på 10-12 meter fiskene stimede omkring os for at tigge blåmuslinger. På de 20 meter blev det noget koldere og der var ikke så mange fisk her. Da vi var i Søbadet sidst var der flest fisk på de 20 meter. Måske fordi der dengang var to grader varmere.
Vi havde planlagt en langsom opstigning, men dette havde vi meget svært ved at overholde, da vi havde brugt meget luft og derfor havde noget mere opdrift end normalt. Vi bør nok overveje at tage flere kilo på når vi dykker på 18+ meter.

Vi har endnu en gang arrangeret en dykkertur i DK. Sidste gang var vi meget galde for at have Hindsgavl Camping som base, derfor har vi besluttet at bosætte os her igen. Denne gang har vi dog valgt at leje en lille hytte i stedet for at fragte en campingvogn med hele vejen. Hytterne på Hindsgavl Camping koster mellem 250 og 750 kr. Kun de dyreste har eget bad og toilet.


Grunden til at vi også har valgt at bo her er at vi langt fra har fået nok af Lillebælt. Det er et fænomenalt dykkerområde.

Vi havde længe haft lyst til et aftendyk/natdyk. Vi havde begge fået rigtig gode lygter. Martin havde købt en på super tilbud i ScubaGear på Amager (vores ny in-sted).
Vi startede lidt over kl 22. Her var tusmørket begyndt at lægge sig.


Det var et spændende dyk med rigtig meget liv. Vi så flere store ål som lå dovne og observerede os. Vi skulle næsten gribe fat om dem før de begyndte at røre på sig. Krabberne er også i et helt andet gear om aftenen end om dagen. Vi så også et par aborre (det mener vi i hvert fald det var).
Vi dykkede langs molen, og der vi kom ud til enden blev strømmen meget kraftig. Vi brugte derfor en del krudt på at holde os på den aftalte side.
Men alt i alt et rigtig fint aften/natdyk. Vi vil dog gerne prøve en dag hvor der er endnu mere stille end denne gang.

Vi havde ellers planlagt at vi denne dag skulle til Stevs klint og dykke. Men mange forskellige begivendheder gjorde at vi besluttede at blive på Amager. Bla. Var storkøbenhavn blevet oversvømmet et par dage før og derfor var flere motorveje fuldkommen spæret, bla. Køgebugt som vi jo skulle benytte.


Derfor besluttede vi os for at udforske Amager og finde et sted som der umiddelbart ikke normalt bliver dykket fra.
Vi udforskede forskellige lokationer og kom så til Kastrup havn. Området hvor kajakkerne gik virkede som et rigtig godt udganspunkt for et dyk. Der var fin mulighed for at komme ud i vandet og der var endda et toilet lige ved siden af.
kastruphavn

Selve dykket var desværre ikke særlig interessant, men vi følte os som de helt store udforskere :-)

Dette dyk ved Munkholmbroen endte med at blive et avanceret dyk, da der var meget strøm og Martins briller begyndte at tage store mængder vand ind. Det er meget stressende at man hele tiden skal tømme brillerne for ikke at få saltvand i øjnene.


Vi havde dog planlagt dykket godt og fulgte vores kompasrute til punkt og prikke.
Vi var rigtig glade for at vi havde vores bøje med, da der var mange fiskere på broen. Husk derfor altid at have bøje med til Munkholmbroen.

Så fik vi os et koldtvandsdyk. Vi har længe ville teste vores udstyr af i koldt vand, og vi må sige det var en succes.


Vi havde besluttet os for at tage dykket et kendt sted for os, derfor tog vi til Amager strandpark mole 3. Vandtemeperaturen var lige under 1 grad og vi begyndte først at fryse efter 30 minutter.
Der var ikke meget at se på, men vores udstyr klaret det perfekt.

Der har desværre været rigtig lang tid imellem vores dyk i år. Derfor har vi heller ikke avanceret vores lokationer specielt meget.
Der skete også det, at jeg (Martin), for en lille måneds tid siden fik stjålet mit regulatorsæt og dykkercomputer fra mit kælderrum :-( Derfor måtte jeg købe noget nyt. Jeg har besluttet mig for at prøve et mere analogt system fremfor den uffattelig smarte computer jeg ellers har haft. På mit nye regulatorsæt kan jeg alstå nu helt analogt måle dybte, temperatur, bar og der er samtidigt kompas.


For at teste mit nye udstyr og nyde det skønne vejr i dag smuttede vi ned til Amager og tog et dyk ved molen (Luft fyldte vi på i King Fish dykkercenter i sidste weeken). Der var rigtig mange dykkere som havde fået samme gode ide som os. Vi synes umiddelbart at det var lidt i overkanten, men det skulle vise sig at være rigtig heldigt for os!

Vi begyndte at rigge vores udstyr til og pludselig opdager jeg at mit nyindkøbte regulatorsæt mangler en Feederslange. Jeg har selvfølgelig ikke tænkt på at den der normalt følger med ens dykkervest jo selvfølgelig også sat på sættet som blev stjålet. Skuffelsen begyndte at indtræffe. Skuffelsen var faktisk enorm. Det ville jo være umuligt at dykke uden den slange, og der er ikke nogen dykkerbutikker åbne på en søndag. Jeg ville dog ikke give op så let…Jeg gik over til en flok dykkere der stod på molen og forklarede mit problem. Det var dykkere fra Roskilde og jeg kom i snak med Anja. Hun var super hjælpsom og de skulle være der et per timer endnu så hun var med på at låne mig en slange. Hun skulle dog også hjælpe mig med at montere den, da jeg ikke havde værktøj med til denne operation. Anja havde heldigvis prøvet dette mange gange før, og mit reulatorsæt havde brug for den helt store ændring. De forskellige slanger sad helt forkert i forhold til danske standarder. Lidt spicielt at lave en så stor operation på selve dykket men det gik fint og hendes slange passsede fint til min vest. Stor tak til Anja fra “Scansub DK Diver”!

Vi kom i vandet og det var helt perfekt! 9 grader og helt stille. Der var rigtig god sigt, og solen var fremme. Solen er en rigtig god navigator, vi var ikke på noget tidspunkt i tvivl om hvilken vej vi skulle, for vi kunne bare orientere os om hvor solen var.

Vi dykkede langs molen, hvor der var rigtig meget dyreliv. Dog ikke store fisk, kun små og mange krabber:

Langs molen kunne man også se folk stod og kiggede ned på os…men hvad de nok ikke vidste var at det faktisk ikke var dem som kiggede på os, men os der kiggede (og filmede) på dem :-)

Der vi havde passseret rundt om molen dykkede vi over i træningsområdet og det var tid til lidt træning:

Vi var nede i næsten 50 minutter og det var kun de sidste 5 min hvor vi begyndte at fryse lidt, så vi var meget tilfredse med vores dragter. Vi havde snakket med nogle dykkere lige inden vi hoppede i og de havde været nødt til at tage tidligt op fordi de frøs (de dykkede også med 7+5 mm våddragt). Mit nye regulatorsæt var også helt perfekt.
På land blev det meget koldt, men en Underberg hjalp en smule på det :-)
Vi kunne desværre ikke skylle vores udstyr ved Molen, da skyllerummet var vinterlåst. Det kunne de måske godt have ladet være åbent lidt længere tid. Vi måtte derfor skylle udstyret hjemme.


Til alle jer dykkere, der følger med på vores side :-) Jeg (Nicklas) har muligvis brug for jeres hjælp.

Jeg tabte desværre mit integrerede bly til min bcd. Blyet ligger i den lomme, der bliver klikket på bcd’en. Jeg har tabt det omkring ringene på dykkerlegepladsen. Hvis I finder det, så skriv endelig til os her på siden. Jeg giver en øl og en skarp i findeløn ;-)

Vi havde ellers besluttet os at vi ville have et vinterdyk i år, men der kom en masse i vejen i starten af året. Da vi endelig havde fundet en dag, blev Martin selvfølgelig syg og så måtte det aflyses. Vinteren gik på hæld og derfor ændrede vi målet til at det så “bare” skulle være et “koldtvandsdyk”. Det lykkedes dog heller ikke, og pludselig var vi kommet ind i maj måned. Vi må forsøge igen til næste år.

Men dykke skal vi selvfølgelig i år, og vi fik så også vores første dyk i weekenden ved Amager strandpark. Vi fik arrangeret med Amager Dykkercenter at vi kunne få fyldt luft på vores flasker hos dem. Amager dykkercenter er flyttet til nye lokaler på Saltværksvej på Amager. De har ikke længere en butik, men kun kursuslokaler og luftpåfyldning, så man skal lige aftale luftpåfyldningen med Michael. Michael kunne fortælle at de overvejer 24 timers luftpåfyldning, hvilket ville være rigtig fedt. De vil informerer om det på deres hjemmeside når det bliver aktuelt.


Det var et forfærdeligt vejr da vi tog ned mod Strandparken. Regnen piskede ned og blæsten var hård. Men vi havde jo måtte aflyse de sidste par gange så der var ingen kære mor denne gang. Vi ville ned…og som vi motiverede hinanden med, så regner det jo ikke nede under vandet :-)
For første gang i mit live var det en ren fryd at få sin dykkerdragt på. Normalt er man jo ved at koge over af varme, men det var skønt at få udstyret på i den kolde regn. Våddragt er jo egentlig det fedeste regntøj man kan få for penge:-)

Selvom det var 6 måneder siden sidste dyk kom vi forholdsvist hurtigt i udstyret og var parat til at kaste os i bølgerne (som var store). Vi gik ned i dykkerområdet og kom hurtigt ned. Men det er jo ikke så langt man kan komme ned. Kun ca 4 meter. Der var ca 5 meters sigt, og det er ok forholdene taget i betragtning. Vi havde ikke kompas med, så vi blev på et tidspunkt slået ud af kurs. Derfor gik der lang tid før vi fandt “dykkerlegepladsen”. Men det lykkedes dog.
Rent teknisk gik dykket super fint. Vores udstyr var perfekt og Nicklas’ nye lygte var perfekt. Det er fedt at have lygte med så man kan se ind under og imellem de forskellige sten. Det bleve et langt dyk. Faktisk det længste vi nogen sinde har dykket. Nok fordi vi virkelig havde savnet det! Vi var nede i næste 50 minutter.
Vi havde også dykkerbøje med og denne var god at have med, da kajaksejlerne har fået den mærkelig ide at de skal gå i land i netop dykkerområdet.

Men alt i alt et dejligt første dyk. Nu er vi i gang og vi glæder os til det næste. Vi satser på det bliver ved Ulfshale bro tæt på Stege.

Vi var meget imponeret over Søbadet da vi dykkede der i forgårs. Derfor havde vi lyst til at tage endnu et dyk her. Vi ville denne gang gerne få mere dybte på samt få optaget nogle videosekvenser med vores kamera.
Vi havde mødt en dykker sidste gang ved Søbadet og han ville gerne tage et dyk sammen med os. Brian – som han hed – havde nogen flere dyk bag sig og kendte også Søbadet bedre end os. Derfor var det en fordel for os at have ham med. Vi har dog aldrig prøvet at dykke tre sammen, men vi lavede nogle gode præcise aftaler om hvordan dykket skulle foregå, og derfor blev dette aldrig noget problem.

Inden vi gik ud fik vi, vores ”hvide spejder” Bjørn til at kaste sig ud i det kolde vand blot for at teste hvilken vej strømmen gik. Det viste sig at være en god beslutning. Han kunne rapportere om en strøm der gik stik modsat end det et par andre dykkere havde sagt.

Martin ledte dykket ud til 15 meter hvor vi lavede stop for at ”fodre” fisk – som før beskrevet men denne gang med kamera:


Vi fortsatte dykket ned til 18,5 meter som dermed er vores hidtil dybeste dyk (også det vi med vores uddannelse max må gå til). Brian overtog – som aftalt – lederrollen her og vi svømmede langs skrænten på de 18 meters dybte. Det var i denne situation det var godt at have Brian med. Vi havde helt sikkert ikke fortsat på de 18 meter hvis vi havde været alene, da vi ikke kender området godt nok.
På denne tur så vi masser af små torsk, havkarusser, søpindsvin, en enkelt nøgensnegl (med hus…skulle være specielt) og et par kæmpe brændmænd. Bla denne som vi fik i ”kassen”:

Da vi begav os på vej indad igen havde vi 20-30 meters perfekt strømdyk hvor vi blot lod os flyde med strømmen og samtidig kunne følge med i skræntens detaljer.

Efter dette flotte strømdyk kom vi ind i et område hvor strømmen opførte sig meget uberegneligt. Og et par dykkere som os med blot 13 dyk i logbogen har jo på dette tidspunkt ”slugt” næsten al luften i vores flasker (tankevækkende at Brian på dette tidspunkt kun havde tømt halvdelen af sin luft). Jeg (Martin) havde svære og svære ved at holde mig nede selvom BCD’en var tom for luft. Problemet var dog ikke særlig stort da vi på dette tidspunkt kun var på 4 meters dybte. Vi kom til overfladen og kunne påbegynde vores svømmetur ind til stranden. Vi var dog kommet meget langt væk fra vores udgangspunkt så vi havde også en lille gåtur. Men det var det hele værd. Det var et super dyk, som vi begge har udnævnt til vores bedste til dato.

Tak til Brian for samarbejdet under dette dyk. Måske han en anden god gang vil indvie os i nogle flere af hans dykkerhemmeligheder!

Også tak til Tina for at lade sine 4 par sko blive hjemme så der kunne blive plads til Brians dykkerudstyr i bilen :-)

NBM

Motortorpedobådene blev bombet af de allierede i et stort søslag under anden verdenskrig. Dette blev starten på nazitysklands tilbagetrækning og fald…Dette er i hvert fald den historie vi fortæller når folk spørger til de vrag vi dykkede ned til i dag :-)

Vi havde en aftale med dyk-syd.dk om at sejle os og andre interesserede ud til motortorpedobådene ved Langeland.
Ved ankomst læssede vi udstyret i båden og i fuld fart gik det ud mod vragene. Morten fra dyk-syd fandt den første torpedobåd vha. sit højteknologiske udstyr og vi smed anker.

Vores første udfordring stod i hvordan vi nu lige kom i vandet fra motorbåden…Bådsmand David kunne berette at det eneste rigtige at gøre (og nemmeste) var at sidde på rælingen og lade sig falde bagover…hmm…mente han nu det? Og kunne man bare det sådan uden videre…? Martin lignede vist rimelig meget en forvirret pose løg første gang forsøget blev gjort. Men da de 5 sekunders fuldkomne kaos var overstået lå han fint i vandet og var jo dermed klar til dykket.

Dykket ved den første torpedobåd var lidt hektisk (vores første båddyk), men vi kom ned… og så den. Det var vist det vigtigste at berette ved dette dyk!

Vi sejlede videre til den næste torpedobåd vi kunne nå på dagens dyk. Denne torpedobåd lå på ca. 10 meter (lidt dybere end den første).
Vi kom fint i vandet – ja det gjorde vi faktisk – og begyndte vores nedstigning. Sigten var ca 3 meter da vi kom ned og vraget var noget flottere end det første. Vi havde også bedre overskud til at udforske vraget og få en fornemmelse af skroget.


Da vores luft var nået de 50 bar og vi skulle begynde vores opstigning kunne vi ikke finde ankeret. Efter 5 minutters forvirret søgen måtte vi opgive og starte vores opstigning. Vi var heldigvis ikke havnet så langt fra skib.
De andre noget mere erfarende dykkere kunne ”heldigvis” heller ikke finde ankeret, så vi var ikke helt galt på den :-)…ankeret havde revet sig løs og var blevet trukket langt hen af bunden.
Da vi kom op på båden blev der serveret sodavand og lækre hjemmesmurte sandwicher.
Båden blev vendt og det gik i raske skumsprøjt hjemad mod Valdemars slot, hvor Bjørn bød os velkommen med åbne – og solbrændte – arme.

Nu sidder vi igen i vores campingvogn og har lige spillet en god gang strandtennis i vores speedos og nu får vi et glas rødvin og en kold øl…Men vi må ikke få for meget for i morgen venter endnu en dag. Og formentlig tager vi et dyk ved Søbadet da vi gerne vil opleve dette igen.

NBM

Så blev det onsdag og efter en ”slapperdag” er vi toptunet til et flaskedyk i Søbadet.
Vi startede hos Erika – som er campingmutter her på Hindgavl Camping – hvor vi fik fyldt vores flasker op.
Herefter fragtede vi udstyret de 300 meter ned til Søbadet. Vi fik en god snak med nogle dykkere som lige var kommet op. De kunne berette at der var super gode forhold dernede og strømmen var meget svag.
Vi kom rimeligt hurtigt i vores udstyr (som I kan se på videoen :-) og begav os derefter ud mod den kæde som vi vidste man kunne følge ud til bøjen (som markere dykkerområdet). Ovenud begejstrede for endelig at dykke Søbadet kom vi selvfølgelig væk fra hinanden og pludselig havnede vi i midten af dykkerområdet, hvor der nu var kommet langt mere strøm – strømmen ændrer sig rigtig hurtigt her i Lillebælt. Vi gik til overfladen og måtte indse at vi nu var meget langt væk fra vores tiltænkte nedstigningssted. Vi samlede kræfter og startede en god gang hundesvømning tilbage til kæden.

Vi kom fint ned mod bunden og stoppede ved ca. 9 meter hvor skrænten ned kom til syne. Vi skulle lige tage mod til før vi begav os ned af denne meget stejle skrænt. Men forholdene blev roligere da vi kom ned her. Fra 13-16 meter var der rimeligt fremkommeligt og her fik vi chancen som flere har talt om: Håndfodring af torsk og havkarusser. Vi fik vha. vores knive åbnet et par blåmuslinger og straks var der stimer af fisk omkring os som kæmpede om føden. Fiskene er utrolig trygge ved mennesker og vi fik fornemmelsen af at de blot havde ligget og ventet på et par dumme dykkere som ville komme og fordre dem. Det var en sjov oplevelse!

På vejen op fulgte vi kæden igen hvor vi pludselig stod med det problem at vores bøje havde sat sig fast i skrænten. Vi kæmpede længe i den meget stærke strøm med at få den frigjort men måtte til sidst indse at vi ikke kunne gøre andet end at en af os fulgte bøjesnoren hen til det sted hvor snoren havde sat sig fast. Dette fik løst problemet og vi kunne fortsætte vores opstigning langs kæden.

Vi fik desværre ikke kameraet med ned. Vi ville rigtig gerne have optaget en lille film af situationen hvor vi ”fodrede” fisk. Måske vi når en tur mere i Søbadet og så må vi tage det med.
NBM


Vi har brugt dagen på at forberede morgendagens dyk…På bedste vis…

Vi nåede dog også i eftermiddags et fridyk i middelfart ved Søbadet. Det var en super god oplevelse og et rigtigt godt fordyk til flaskedyk i morgen. VI fik set på forholdene og fået en forsmag på de oplevelser der venter os (samt lidt billeder). Vi må sige der bare er utrolig flot her omkring lillebælt.

Denne slapperdag har lært os mange ting bla.:

brandmænd brænder, opvask er bare lettere med en opvaskebørste, dykkerknive ikke egner sig som kasteknive, man opnår en større glæde ved at dræbe dyr med høj strømspænding end vha. en gammeldags fluesmækker, man kan nemt grille i regnvejr (vha. paraply), en svær brænket karypølser godt kan spises og Kims dilddressing faktisk er er helt ok!



Vi har i dag haft lidt udfordringer med vores udstyr og har derfor været nødt til at tage til et dykkercenter i Odense.
Derfor har vi også besluttet at holde en dykkerfri dag i dag. Dog vil vi om et par timer tage ned til Søbadet og tage et fridyk. Så er vi også 100% klar til et flaskedyk i morgen ved Søbadet.
Der skulle efter sigende være rigtige gode forhold i dette område for tiden.


VH
Bjørn Nicklas og Martin

kopi-af-pic_0038

13 ankom vi tilMunkholmbroen toptændte på et fedt dyk. Vi var dog lidt betænkelige, fordi flere havde nævnt at sigtabrheden for tiden var meget lav.

Inden vi begyndte dykket fik vi en god snak med Svend fra Langtved Færgekro, som kunne give et par gode råd til hvordan vi skulle gribe det an. Han tegnede sågar et fint lille kort og informerede de lokale fiskere om, at der var “nybegyndere” i farvandet.

Snakken med Svend bekræftede endnu engang hvor vigtigt og informativt det er at forhøre sig grundigt inden man dykker et sted.

Vi gik i syd for broen ved bådelauget, hvor der lå en parkeingsplads tæt ved vandet. Da vi var kommet i vandet indså vi hurtigt at sigtbarheden desværre var meget lav (1 – 1,5 meter), men vi begav os alligevel ned mod bunden og ud mod broens piller.

Med kompas ved hånden var målet broens første pille. Men pga. den dårlige sigt kom vi aldrig tæt nok på at se nærmere på pillerne og dyrelivet. Stræmmen gik hen og blev et problem da vi forsøgte at finde frem til den næste pille, og den trak os så langt væk fra broen at vi til sidst opgav at se nærmere på broen.

Vi afsluttede dykket med at følge bunden ind til bredden, hvor vi på trods af sigten så masser af flotte søstjerner, blåmuslinger og diverse småfisk.
Havde sigten været bedre er der ingen tvivl om at Munkholmbroen havde været et superdyk. Vi ser frem til et gensyn med Sonny Boy fra ishuset, Svend og de andre rødder fra Munkholm.

Vi er nu på vej mod Hindsgavl Camping tæt på Søbadet ved Lillebælt.

Nicklas, Martin og rejsende onkel Bjørn


Så er det mandag og vi er i skrivende stund på vej mod Munkholmbroen, hvor vi vil være ved en et-tiden. Her tager vi turens første dyk.

BMN

Vi er endnu ikke helt sikre på om vi skal indlede vores tur med et dyk ved Munkholmbroen. Der skulle desvære være en del alger i vandet som gør sigtbarheden dårlig. Men måske de sidste par dages koldere vejr har gjort forholdene bedre.

men helt sikkert er det at vi  skal overnatter på Hindsgavl camping fra mandag-onsdag (første del af ugen) og Knarreborg Camping fra torsdag-lørdag/søndag (sidste del af ugen).

Efter flere opfordringer tager vi altså tre dage omkring Lillebælt med base på Hindsavl camping. I forhodl til strømmen må vi så forhører os godt på campingpladsen og måske nogen herfra dykker-forum kan give os nogle god råd med på dagen.

Knarreborg camping bliver base for dyk ved Langeland (forhåbentlig med en bådtur med dyk-syd hvis det kan lade sig gøre) og knudshoved færgehavn.

På kortet i det tidligere indlæg kan i finde mere information om campingpladserne.


I vores søgen efter et ok begynder dykkerkamera som vi kan bruge til vores dykkertur, har vi nu prøvet et Fuji HD-M kamera. Dette er gammeldags filmkamera som lover at kunne gå ned til to meter.

For at teste det tog vi et fridyk ved Amager Strandpark. Under vores første test tænkte vi ikke på blitzen. Vi tog blot en masse billeder. Disse billeder blev meget dårlige for blitzen reflekterede alt.  Under næste forsøg forsøgte vi at holde en finger over blitzen og her blev billederne meget bedre. Mærkeligt der ikke er en mulighed for at slå blitzen fra…Nå men her er de “gode” billeder:

Selvom disse billeder er blevet ok, har vi dog besluttet at købe et billigt digital dykkerkamera, da vi synes det er langsommeligt (OG DYRT) at få fremkaldt disse billeder.

Så på vores dykkertur vil vi bruge et kamera fra Jabadoo. Et DC-1 som har kostet 900 kr. Med dette digital kamera kan vi også få optaget små videoklip som vi forhåbetlig også kan få lagt op på siden. Vi har dog ikke fået testet dette kamera endnu, så vi glæder os til de første billeder.

Så fik både Martin og Nicklas sit eget udstyr. Før har vi været tvunget til at leje dele af pakken. Men torsdag d. 5 juni. 2009, havde vi besluttet os til at tage til Amager Dykkercenter og købe alt hvad vi manglede. Vi fik rigtig god vejledning i Amager Dykkercenter og fik også en god pris så det kunne ikke være bedre.

Her er en udstyrsliste:

Martin:
Camaro dragt 7+5 mm
Camaro hansker 5 mm
Camaro sko
Regulator Syncro ice m/bøjle
Octopus Synchro
Dykkercomputer Suunto Cobra
Seac sub 12L flaske
BCD Aqua Lunge
Seac sub finner
Blybælte (ny model Bright Weight)

Nicklas:
Camaro dragt Stingray 7+5 mm
Camaro hansker 5 mm
Camaro sko
Finner Vela Flex
Regulator Syncro  m/DIN
Suunto Manometer cb one
Octopus Synchro
Bcd Seac Sub P2K
Flaske 12 liter Faber

Allerede dagen efter skulle vi jo ud og prøve vores nye udstyr. Det var et superdyk. Skønt at have sit eget udstyr. Her står vi i fuldt udstyr lige før vi hopper i vandet ved Amager Strandpark.

s5000673

Pt er vi i gang med at planlægge dykkerturen. Vi har besluttet at turen skal foregå i uge 29. Vi vil køre med campingvogn rundt til de forskellige destinationer. Umiddelbart tænker vi at det kunne være godt at ligge 2-3 dage på hver campingplads, så vi havde en base for de forskellige dyk der måtte være i det aktuelle område.


Mht. dykkerlokationer har vi fået hjælp fra debatten på
www.dykker-forum.dk/
Her har vi fået en masse gode forslag, som vi undersøger nærmere.
Disse tre dykkerlokationer er vi PT er meget varme på og derfor kunne disse danne base for vores dyk (og derfor i disse områder vi finder campingpladser):

  • Munkholmbroen
  • Knudshoved færgehavn
  • Vejle/kolding område
  • Sangstrup Klint

Vi har lavet en Google Map hvor vi løbende plotter de forskellige destinationer ind og copy/paster information vi har fået:
Vis dykkertur på et større kort

Vi er to knægte – Nicklas og Martin – som dykker i Danmark. Vi vil gerne sætte fokus på de mange flotte og spændende danske dyk der findes.
En gang om året tager vi på dykkertur i Danmark hvor vi dykker på lokationer vi ikke har været før.
Vi forsøger at tage billeder og filme så meget under vandet som muligt.
Velkommen til!


Vi vil under hele dykkerugen opdatere bloggen så ofte som vi kan. Så I kan følge vores tur samt evt. møde op på de forskellige dykkerlokationer og hilse på. Det kunne være rigtig sjovt.
Det er også muligt at kommentere vores indlæg i bloggen. Det kunne jo være i havde nogle gode forslag til hvad man ellers kan i det område vi har slået os ned. For at kommentere skal man oprette sig som bruger og dette håber vi I vil gøre.

Venlig hilsen
Bjørn Andersen
Nicklas Poulsen
Martin Hans Jensen