Dykkerturen.dk

Munkholmbroen – ugens første dyk

kopi-af-pic_0038

13 ankom vi tilMunkholmbroen toptændte på et fedt dyk. Vi var dog lidt betænkelige, fordi flere havde nævnt at sigtabrheden for tiden var meget lav.

Inden vi begyndte dykket fik vi en god snak med Svend fra Langtved Færgekro, som kunne give et par gode råd til hvordan vi skulle gribe det an. Han tegnede sågar et fint lille kort og informerede de lokale fiskere om, at der var “nybegyndere” i farvandet.

Snakken med Svend bekræftede endnu engang hvor vigtigt og informativt det er at forhøre sig grundigt inden man dykker et sted.

Vi gik i syd for broen ved bådelauget, hvor der lå en parkeingsplads tæt ved vandet. Da vi var kommet i vandet indså vi hurtigt at sigtbarheden desværre var meget lav (1 – 1,5 meter), men vi begav os alligevel ned mod bunden og ud mod broens piller.

Med kompas ved hånden var målet broens første pille. Men pga. den dårlige sigt kom vi aldrig tæt nok på at se nærmere på pillerne og dyrelivet. Stræmmen gik hen og blev et problem da vi forsøgte at finde frem til den næste pille, og den trak os så langt væk fra broen at vi til sidst opgav at se nærmere på broen.

Vi afsluttede dykket med at følge bunden ind til bredden, hvor vi på trods af sigten så masser af flotte søstjerner, blåmuslinger og diverse småfisk.
Havde sigten været bedre er der ingen tvivl om at Munkholmbroen havde været et superdyk. Vi ser frem til et gensyn med Sonny Boy fra ishuset, Svend og de andre rødder fra Munkholm.

Vi er nu på vej mod Hindsgavl Camping tæt på Søbadet ved Lillebælt.

Nicklas, Martin og rejsende onkel Bjørn


One Response to “Munkholmbroen – ugens første dyk”

  1. ray ban sunglasses

    Thanks a lot for sharing!

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.